MIA > Norsk > Referanse-arkiv > Wessel
Ung-Socialisten nr. 4 1908.
Kjære partifælle! Hjertelig tak for hvad De har skrevet.
Lykkelige er vi mennesker, sålænge vi kan længes og harmes og kjæmpe. Somme gange plages jeg alt av det som minder: snart kommer alderdom og kveld og nat.
Men endnu kan jeg glæde mig; f. eks. forleden dag, da dette Marx-nummer av Ung-Socialisten kom - å hvor gla jeg blev! for nu ser jeg, at vi også i Norge slår ind på den eneste vei, som kan bære frem, nemlig: at føre ungdommen til alvorlig studium.
Hvis De selv holder Ung-Soeialisten, så gi dette nummmer til nogen anden, som kan ha nytte av det. Hvis De ikke holder den, så vil jeg si, at De aldrig kom til at angre på den kronen, De la ut til dette blad. For De er netop ungsoeialist.
De svenske ungsoeialisters blad Brand skulde også hver eneste ungsocialist her i landet holde. Det koster kr. 2,50 om året og er ukeblad. Men hvis De bestiller det, så ta det fra 1/1 08, ti dette års numre er av særlig interesse. Nr. 5 iår er nemlig blit beslaglagt på grund av en "gudsbespottelig" artikel; den ansvarlige utgiver skal sandsynligvis få den fornøielse at vandre i fængse1 til guds ære, og bladet har været ubetalelig i sin harcelas over denne historie. Av nr. 5, der utkom i 30,000 eksemplarer, "lyktes det dog ikke den almægtige gud - trods han hadde både justitsminister Pettson (Petterson) og politiet tilhjælp - at få fat på mere end 5 eksemplarer"; de øvrige 29,995 spredtes over hele landet, og man skal derfor nære alvorlig frygt for ministerkrise deroppe i himlen. Så vi kanske blir stående uten regjering. Brand har hat en vældig fremgang, naturligvis, siden dette.
Vi ungsoeialister gjør endelig også alvor av med at ta op kampen mot kristendommen - mot den fordummende religion idetheletat. Mange sier: Ja, men i kristendommen har vi dog fundet meget godt; vi føler dog, at vi har noget at takke den for. - Ja vel. Sådan kan det føles, fordi det var det eneste man bød os; derfor fik vi også noget "godt" ut av det, - fordi vi selv er så gode. Men langt, langt dypere har den skadet os, både direkte ved sin mørke lære og også derved, at den stod og skygget for, eller rettere stod der iveien for alt andet, som virkelig i sig selv var værdifuldt.
Kristendommen har nemlig i sine bøker tat op endel gamle sandheter og visdomsord, som tildels endnu er sandhet og visdom; men dette er ikke kristendommens eget, det er hvert gran lånte saker og meget ældre, eller fra andre kanter.
Det eneste, som er særeget for kristendommen, det er dens rå hensynsløshet. Dens tyvagtighet, løgnagtighet og herskesyke. Under en motbydelig mildhets maske har den forfulgt og dræpt alt det bedste blandt menneskene, sålangt den hadde magt til det, og gjør det fremdeles. Derfor hater vi den. Den stjæler anden visdom og gir den ut for sin egen, eller for "guds åpenbarelse", og baktaler alle andre retninger, så barna ikke får syn for menneskeåndens ædle stræben, kamp og seire ifra de ældste tider og indtil nu.
Mennesket Jesus, som nok var et godt menneske, driver kristendommen avguderi med, så man sent får øie på de andre store mennesker, som har "ofret sig" og lidt endnu større kvaler end Jesus og eiet endnu større glæder end han. Kristendommen vil ikke, at man skal se og elske disse tuseener andre mennesker, fordi den vil, at man skal tro, at mennneskets hjertes tanker er onde - ja bare onde - fra barndommmen av. Kan der tænkes en harmeligere løgn? Da måtte jo menneskeslegten være gåt tilgrunde for længe, længe siden; men fordi vi er gode (d. v. s. hjælpsomme mot hverandre) er det jo, at vi har seiret i kampen for tilværelsen og nu stevner frem til paradiset på jorden. De "onde" er hakket ihjel som skadelige dyr for længe siden, og de få, som er igjen av dem skal vi hakke ihjel i Jesu navn. --
Denne kjøkkenmødding, som kalder sig kristendom, er endnu det eneste, som av vort kapitalistiske samfund præsenteres arbeiderungdommen til gjennemsøkning.
Og dette er således utregnet: Ungdommen søker i den med ungdoms længsel og iver og finder der blandt alt snavset også et og andet nedtråkket guldkorn. Det er det eneste sted, hvor den begeistrede og hungertaknemmelige ungdom slippes til at søke og finde! Og vi ældre har hat nok av det sørgelige syn, at de siden blir liggende der hele sit liv og rote i møddingen for at finde - guld! Man har sagt dem, at selv det argeste skarn i deres mødding er guldholdig, og tilslut tror de dette!
Således har "arbeidsgiverne" og deres prester fåt det som de vil ha det./p>
Overmagten har de idag. Men vi arbeider mot dem med håp. Ti vi har hævet vore øine op fra møddingen, op mot de tindrende høider, der stråler med egte guld i hver pore. Det rene, bløte, bøielige guld, hvorav du kan danne nye former, nye undere i det uendelige.
Sydvaranger, 19. mars 1908.
Sist oppdatert 3. august 2007
[email protected]